Solbeskyttelse og selvbruner i ét – til en smuk, solkysset glød.
Rudolph Care Self Tanning Sun Body Lotion SPF 30 kombinerer effektiv solbeskyttelse med en gradvist opbyggende selvbruner-effekt. Den er perfekt til dig, der gerne vil give kroppen lidt ekstra sommerglød samtidig med, at huden beskyttes mod solens UVA- og UVB-stråler.
Vi synes især, den er genial i starten af sommeren eller på de dage, hvor benene og kroppen gerne må have lidt mere farve uden først at skulle være i solen.
Den naturligt solkyssede farve udvikles ved hjælp af selvbrunermolekylerne DHA og erythrulose. Farven bygges gradvist op, så du kan bruge produktet flere dage i træk, hvis du ønsker en mere intens tone.
Samtidig indeholder lotionen havtornolie, agurkeekstrakt og aloe vera, som tilfører huden fugt og pleje. Konsistensen er let, absorberes hurtigt og er nem at fordele jævnt over kroppen.
Derfor er vi glade for Self Tanning Sun Body Lotion SPF 30:
• Selvbruner og SPF 30 i ét produkt
• Bredspektret beskyttelse mod UVA og UVB
• DHA og erythrulose giver gradvist en solkysset glød
• Med fugtgivende aloe vera
• Havtornolie og agurkeekstrakt plejer huden
• Let konsistens, der er nem at fordele
• Kan bruges til alle hudtyper
Sådan anbefaler vi, at du bruger den
Påfør produktet jævnt på kroppen cirka 30 minutter før, du går ud i solen. Lad lotionen tørre helt, før du tager tøj på, og vask hænderne grundigt bagefter.
For det flotteste og mest ensartede resultat anbefaler vi Rudolph Care Açai Body Scrub 1–2 gange om ugen, så døde hudceller fjernes, inden selvbruneren påføres.
Vores tip:
Brug den eksempelvis kun på benene, hvis det primært er her, du ønsker ekstra sommerglød.
Produktet er ikke vandresistent. Skal du være længe i solen, bade, svede eller tørre dig med håndklæde, anbefaler vi derfor, at du genpåfører en almindelig Rudolph Care solcreme uden selvbruner, eksempelvis Sun Body Lotion SPF 30.
Vi anbefaler ikke Self Tanning Sun Body Lotion til ansigtet. Her kan du i stedet blande A Hint of Summer – The Classic med din Rudolph Care Sun Face Cream.